top of page

Solbjergs nye bofællesskab

Billede af Ian Keefe
Brand ikon.png

Forestil dig at vågne op til lyden af fuglesang, omgivet af smuk natur og et stærkt fællesskab, hvor naboskab og nærvær er en naturlig del af hverdagen.

 

Kun 15 km. syd for Aarhus finder du Solbjerg – en by, hvor ro og fællesskab møder moderne livsstil og nærhed til byen. Her bliver du en del af et levende og ansvarligt boligområde, skabt med omtanke for både mennesker og natur.

Velkommen til Svanebakken.

Et ansvarligt bofællesskab i harmoni med naturen

Drømmer du om at bo i et moderne bofællesskab, hvor fællesskabet og naturen er i centrum? Solbjerg danner rammen om Østjyllands næste store bofællesskab – et sted, hvor livet leves i balance med omgivelserne. Her får du muligheden for at være en del af et levende naboskab med fællesfaciliteter, grønne områder, nyttehaver og sociale aktiviteter.

Inspireret af prisvindende bofællesskaber

Bofællesskabet i Solbjerg er inspireret af det prisvindende Kløverbakken i Bendixminde samt Mossø Bakken i Alken. Her opføres boligerne med fokus på visionær arkitektur, ansvarlige materialer og et design, der fremmer fællesskab.

Som beboer bliver du en del af et veldesignet område med grønne fællesarealer, nyttehaver og stisystemer, der binder bofællesskabet sammen. Centralt i området bygges et fælleshus – et naturligt samlingspunkt med plads til fællesspisning, sociale aktiviteter og spontane møder mellem naboer.

Fællesskab i hjertet af Solbjerg

Bofællesskabet i Solbjerg henvender sig til mennesker i alle livsfaser – fra børnefamilier, der ønsker en tryg opvækst for deres børn, til naturelskere, der drømmer om et aktivt liv tæt på skoven, søen og de grønne områder. Også dem, der ønsker en ny begyndelse i et fællesskab med plads til samvær og nærvær, vil finde sig hjemme her.

Deltag i fælles aktiviteter, nyd et måltid med dine naboer, dyrk dine egne grøntsager eller slap af i de naturskønne omgivelser. Med Solbjerg Sø og Astrup Mose som en del af området kan du opleve biodiversiteten, tage på vandreture, dyrke kajakroning eller blot nyde stilheden i naturen.

iStock-1152394383.jpg
Hvid.png

Et helt nyt boligområde i Solbjerg

Bofællesskabet Svanebakken er en del af et større, sammenhængende boligområde i Solbjerg, hvor der skabes plads til både parcelhuse, almene boliger og et aktivt bofællesskab. I udviklingen af dette område spiller THYBO en afgørende rolle som byudvikler og entreprenør. Med fokus på kvalitet, ansvarligt byggeri og en stærk lokal forankring vil THYBO bidrage til at realisere visionen om et moderne, bæredygtigt og fællesskabsorienteret kvarter i Solbjerg.

 

Vi søger ildsjæle

Vil du være med til at skabe og drive Østjyllands næste bofællesskab? Vi søger engagerede pionerer, der brænder for fællesskab og vil være med til at forme visionen for Svanebakken.

Bliv en del af Østjyllands næste bofællesskab

Er du nysgerrig på, hvad der venter? Skriv dig på interesselisten og vær blandt de første til at høre nyt om de kommende boliger i Solbjerg. Vil du bo et sted med naboskab, fælles måltider og en tryg hverdag?

Logo_thybo_edited.png

Marselisborg Havnevej 56, st. th.

8000 Aarhus C

70 70 79 04 

bteu@bteu.dk

Kontakt os

I Solbjergs nye boligområde har du alt, hvad du behøver inden for kort afstand.

Solbjerg

Her kan du nyde det bedste fra to verdener – bekvemligheden ved at du på få minutter kan gå eller cykle til dagligvarebutikker, institutioner, skoler og fritidsaktiviteter samtidig med at du har den naturskønne ro omkring Solbjerg Sø og Astrup Mose. Derudover har du nem adgang til de mange tilbud i Aarhus, Skanderborg og Odder.

bottom of page